Kære modeuge, vis os vejen frem

Verden er ved at drukne i bukser, bluser og blazere. Derfor burde modeugen lede vejen og gøre genbrug til en god forretning, men lige nu fejrer de stadig mere nyt tøj

I disse dage er København endnu en gang fyldt med modefolk, influencere og journalister fra hele verden, der er kommet til byen for at få afsløret den kommende sæsons trends og tendenser.

Det er kun et halvt år siden, at Copenhagen Fashion Week sammen med syv danske modebrands blev anmeldt for greenwashing til Forbrugerombudsmanden af Forbrugerrådet Tænk og rådgivningsvirksomheden Continual. Anklagen gik blandt andet på modeugens 19 såkaldte bæredygtighedskrav, der for eksempel handler om, at 60 procent af tøjmærkernes kollektioner skal bestå af certificerede eller såkaldte foretrukne materialer eller af overskudsvarer (der går under den dystre betegnelse deadstock).

Der er bare lige det, at uanset hvor mange certificeringer tekstiler har, eller hvor meget genanvendt polyester de indeholder, kræver bukserne, blazerne og bluserne stadig mange ressourcer at producere. Altså, planetens ressourcer. 

Og dem har vi allerede opbrugt for længst i år.

I Danmark passerede vi allerede Earth Overshoot Day den 19. marts i år. Fra den dato begyndte vi med andre ord at trække over på naturens bankkonto. Sideløbende har sommeren endnu en gang været præget af voldsomt vejr, både herhjemme og i udlandet, som et vidne om, at konsekvenserne af klimaforandringerne for alvor er ankommet og er noget, som vi uanset hvordan vi handler herfra skal leve med og tilpasse os. 

Vi må gerne elske tøj, selv om kloden brænder

Modeindustrien er en af verdens mest forurenende og udleder mere CO₂ end hele skibs- og flytransporten til sammen. Den sætning har jeg skrevet mange gange i det årti, jeg har fulgt modebranchens alt for langsomme omstilling. Så jeg er ikke naiv. Men jeg nægter at miste håbet, fordi jeg ved, at løsningerne er der. 

Det er ærgerligt, at forandringen ikke er større, når jeg kigger ned over programmet for den aktuelle modeuge. Der er ganske vist er et par lyspunkter: for eksempel to åbne events med luksusvintage og cocktails og en talk om, hvorvidt fremtidens modeindustri skal kigge tilbage på gamle metoder.

På selve runwayen er det også stort, at det nigerianske brand IAMISIGO får lov til at vise, hvad traditionelle håndværksteknikker og upcycling har af potentiale.

Til et andet arrangement kan nysgerrige også opleve en ny vaskemaskine, der angiveligt er så skånsom mod tøjet, at selv en skrøbelig rose vil overleve en vask i den særligt udviklede tromle. Hvis du ikke lige mangler en ny vaskemaskine, kan du i øvrigt let passe på dit tøj, når du vasker det. Men det er en anden sag, som man kan google sig til.

Men resten af programmet handler i det store hele – som det altid har gjort til modeuger i verdens førende modebyer – om at sælge nyt tøj. Ifølge British Fashion Council eksisterer der lige nu allerede nok tøj på planeten til at klæde de næste seks generationer på.

Som model har jeg oplevet modeugerne indefra. Så jeg ved, at alle, der arbejder med og samles til modeugen, har en kæmpe passion for tøj og mode og alt, hvad det kan. Og vi må gerne elske tøj, selv om kloden brænder. 

Faktisk er det vores wakeupcall til at gentænke modebranchen: Vi er nødt til at lære at bruge, cirkulere og upcycle alt det tøj, som allerede findes, og blive ved med at finde nye måder at gøre det på.

Vi skal lære af Ghanas modeuge

Forestil dig en dag, hvor det at bruge det tøj, som allerede findes, er det overordnede mål med de etablerede modeuger. Jeg er overbevist om, at det kommer – og du kan allerede finde bevægelsen hos blandt andet Alternative Fashion Week, der hvert år herhjemme sætter fokus på designere, som arbejder med upcycling og genanvendelse. 

Ellers kan man for eksempel lade sig inspirere af Ghanas modefestival, Obroni Wawu October, hvor dygtige afrikanske designere skaber de vildeste nye kreationer af brugt tøj. Ifølge magasinet Vogue har de nemlig opfundet en model, som modeuger i resten af verden kan lære af. 

Forbrugerne er klar: Flere end nogensinde køber nu genbrug, både i Danmark og på verdensplan. Lovgivningen er også på vej med en lang række krav til modebrands, blandt andet fra EU. 

Og hvis de faktorer tilsammen ikke får omstillingen til at rykke hurtigt nok, ser vi uanset hvad ind i en fremtid, hvor naturressourcer bliver så knappe og dermed dyre, at alle modebrand bliver nødt til at arbejde med, hvad vi allerede har. 

Når vi kommer dertil, har vi så omkring seks generationers tekstiler og tøj at give os i kast med.

Du kan også læse mit opråb til Copenhagen Fashion Week i Information her.