Den vigtigste samtale under modeugen handler ikke om mode

Vi kan hverken forbruge eller genbruge os ud af modebranchens krise. Den kræver mindre produktion af nyt tøj og et system, der holder tøjets værdi i live.

Når Copenhagen Fashion Week i denne uge løber af stablen, mødes branchen endnu en gang om nye kollektioner og spørgsmålet om, hvordan fremtidens mode skal se ud.

Men den vigtigste samtale handler ikke om det næste nye. Den handler om det tøj, der allerede findes – og om et system, der producerer langt mere, end det kan håndtere.

For samtidig med at modebranchen taler mere og mere om cirkularitet, fortsætter mængden af nyt tøj med at vokse. Vi kan hverken forbruge eller genbruge os ud af problemet. Den cirkulære omstilling kræver først og fremmest, at vi producerer mindre nyt tøj – men også at vi bygger systemer, der kan holde det tøj, der allerede findes, i brug længst muligt.

Copenhagen Fashion Week har gennem de seneste år været med til at sætte bæredygtighed højere på modebranchens dagsorden, blandt andet gennem krav til de brands, der deltager. Det har været med til at flytte samtalen i branchen. Men selv de mest ambitiøse modeuger kan ikke løse en udfordring, der handler om systemet omkring tøjet.

Den cirkulære omstilling kræver, at vi ser på hele tøjets rejse: Hvor meget nyt tøj producerer vi? Hvor længe bruger vi det? Og hvem tager ansvar, når tøjet forlader vores garderober?

Det mest ambitiøse bud, jeg hidtil har set på, hvordan den omstilling kan se ud, kommer lige nu fra Afrika.

Cirkulær mode i praksis finder man i Ghana

Lagos Fashion Week er i denne uge repræsenteret ved Copenhagen Fashion Week, og deres tilstedeværelse er højaktuel. Sammen med African Fashion Coalition har de netop lanceret et omfattende manifest for en ny modebranche.

Det særlige ved udspillet er, at det ikke ser cirkularitet som endnu et tillæg til den eksisterende industri. Det handler om at ændre selve modellen: Vi skal holde ressourcer i omløb, investere i de systemer, der gør det muligt at reparere og genbruge, og sikre, at værdien fra materialer, kreativitet og håndværk bliver hos dem, der skaber den.

Det perspektiv har jeg oplevet på tæt hold i Ghana. Jeg har de seneste seks måneder rejst flere gange til hovedstaden Accra og besøgt Kantamanto, et af verdens største markeder for brugt tøj. Jeg tog dertil for at undersøge konsekvenserne af vores globale overforbrug af tøj. Men jeg fandt også et af verdens mest interessante eksempler på cirkulær mode i praksis.

Her arbejder tusindvis af mennesker hver dag med at sortere, reparere, tilpasse og videresælge tøj, som ellers kunne være endt som affald. De skaber nye liv for tekstiler, som den globale modeindustri alt for hurtigt mister interessen for.

Under Obroni Wawu October – Kantamantos årlige modeuge – så jeg, hvordan den virkelighed blev omsat til kreativitet. Jeg har gennem årene oplevet modeverdenen indefra som model og besøgt mange modeuger, men sjældent har jeg set så stærke kollektioner skabt med eksisterende tekstiler som udgangspunkt.

Det udfordrer vores forståelse af innovation. For meget af det, vi i Europa ser som nytænkning inden for cirkularitet, bygger på principper, som har været en del af hverdagen mange steder i verden i årtier.

Det er også derfor, EU’s fremtidige regulering af tekstiler bliver så vigtig. 

Investeringerne skal gå til dem, der faktisk genbruger

EU er på vej med et udvidet producentansvar, hvor virksomheder i højere grad skal betale for håndteringen af det tøj, de sender på markedet, når det ikke længere bliver brugt. Det er et nødvendigt skridt. Men hvis modebranchen skal blive cirkulær, må ansvaret følge tøjet hele vejen – også når det forlader Europa.

For meget af det tøj, vi ikke længere ser værdi i herhjemme, bevæger sig videre til andre dele af verden. Her bliver det sorteret, repareret og solgt igen. Først når mulighederne for nyt liv er udtømte, bliver det til affald. 

Derfor skal investeringerne også følge med. En cirkulær økonomi kræver støtte til de mennesker og systemer, der faktisk holder tøjet i omløb. Det er en af de vigtigste pointer fra Lagos Fashion Week: Vi skal ikke bare gøre modebranchen mindre skadelig. Vi skal gentænke den.

For vi kommer ikke til at løse modebranchens problemer gennem endnu en ansvarlig kollektion eller en talk under en modeuge. Vi løser dem ved at producere mindre, bruge tøjet længere og bygge de systemer, der gør ægte cirkularitet mulig.

Læs indlægget i information her.