Et år efter storbranden: Verdens største genbrugsmarked er igen fyldt med tøj, handel og håb

Kantamanto i Ghana rejser sig igen som globalt centrum for cirkulær mode takket være fællesskab og international støtte. Men risikoen for brand er stadig en del af hverdagen.

“Godmorgen. Der er ildebrand på Kantamanto. Måske skulle du tage hen og dække det?” Beskeden tikker ind på min telefon, mens jeg er i Accra for at skrive om netop Kantamanto.

Markedet er også kendt for at være verdens største økosystem for cirkulær mode. 30.000 mennesker arbejder her året rundt på at cirkulere de omkring 15 millioner tons brugt tøj, der hver uge ankommer i tætpakkede tøjballer fra store dele af kloden. Særligt Storbritannien, Europa, USA og Asien sender enorme mængder tøj, som forbrugere i andre lande ikke længere ser en værdi i.

Den 2. januar 2025 skabte Kantamanto overskrifter i internationale medier, fordi store dele af det enorme marked brændte ned til grunden. Over 9000 boder over et 33.000 m2 stort område blev ødelagt i flammerne. Og dermed vigtige opsparinger og indkomster for tusindvis af sælgere, upcyclere og skræddere, hvis livsgrundlag afhænger af deres forretning på Kantamanto.

Jeg har været i Ghana i fire dage, så jeg har allerede mødt flere sælgere, der har fortalt historien om, hvordan de mistede alt i ilden, mens resten af verden havde travlt med at lande i 2025.

En del af hverdagen

Denne gang rammer branden en lagerbygning, hvor importørerne opbevarer de store bales med genbrugstøj. Da jeg ankommer til stedet stiger røgen stadig op mod himlen, og folk knokler med at redde så mange af tøjballerne, som muligt. En brandbil holder i gaden, hvor vandet fra brandslukningen nu løber sammen i dybe vandpytter.

Jeg lægger mærke til en ung mand, der står bøjet over en stor bunke tøj for at finde det, som stadig kan sælges.

Lidt længere derfra ligger vådt tøj allerede til tørre i solen, så det kan blive klar til endnu en markedsdag. Som et billede på den utrolige modstandsdygtighed sælgerne udviser, hver eneste gang en brand rammer Kantamanto.

Da jeg er afsted, er det kun 10 måneder siden tusindvis af sælgere mistede alt, hvad de havde. Denne gang rammer ilden langt fra så mange som ved nytår. Men episoden vidner om den usikkerhed, som sælgerne på Kantamanto stadig lever med: De ved aldrig, hvornår en ny brand opstår.

Det sker nemlig flere gange om året blandt andet på grund af dårlige elinstallationer og manglende brandsikkerhed på det store marked.

Modstandsdygtighed og fællesskab

Alligevel er det næsten ikke til at fatte, at to tredjedele af Kantamanto tidligere på året var brændt ned til aske, når jeg bevæger mig igennem de endeløse labyrinter mellem de mange tusindvis af boder, der nu er i fuld gang igen.

Men selvom de nu står klar og er fyldt med tøj, tager det tid at bygge ens butik op igen og igen, fortæller Fatawu Alhassan, der både er fotograf og sælger på Kantamanto.

“Som du kan se, mangler jeg stadig lys herinde,” siger han og peger rundt i hans spartansk indrettede stand, hvor en lilla t-shirt med Prince, der troner frem på en motorcykel, fanger mit øje.

“Jeg mistede alt til branden. Her var fyldt med upcyclet tøj, og tekstiler, og jeg havde min egen symaskine og en trykprinter. Det var kun metaldelene fra maskinerne, der var tilbage.”

Fatawu Alhassan oprettede en Go Fund Me-kampagne og igennem sine følgere på sociale medier lykkedes det ham at samle nok donationer til at genopbygge sit sted. Nogle af pengene brugte han også på at give mad og drikke til andre, der havde mistet deres butikker.

Og det er en af måderne, sælgerne kom igennem tiden på. Ved at hjælpe hinanden. Jeg spørger Fatawu Alhassan, hvad det fortæller verden om Kantamanto. Ordene kommer straks og rammer mig:

“Modstandsdygtighed, fællesskab, venlighed og oprigtig støtte til hinanden.”

Abigail Amasabia kalder mig hen til hendes bod med børnetøj, som hun sælger fra 20 cedi (ca. 11 kr.). Som mange andre, kom hun også på markedet som barn, fordi hendes mor arbejde her. Nu har hun selv arbejdet her i et årti, og har oplevet lidt af hvert.

“Jeg blev ringet op og fik at vide, at stedet var i brand. Jeg skyndte mig herind, men det stod ikke til at redde. Jeg mistede det hele,” fortæller Abigail Amasabia og fortsætter:

“Jeg ved ikke, hvordan jeg kom igennem det. Men Gud har hjulpet mig. Jeg har allerede mistet et helt menneske, da min mand døde, så jeg havde allerede mærket et stort tab. Så det her klarede jeg bare.”

Efter branden for at år siden samlede både lokale og internationale aktører betydelige ressourcer for at støtte genopbygningen.

International og dansk støtte til Kantamanto

Organisationen The Or Foundation donerede 1 million dollars kort tid efter branden i januar. Det gik til akut støtte som shelters, førstehjælp, vand, tømmer til genopbygning og økonomisk støtte til folk på markedet.

Danske Bestseller Foundation valgte at støtte organisationen The Revival, der arbejder for at gøre Kantamanto anerkendt som verdens centrum for cirkulær økonomi. Midlerne gjorde det muligt at bygge nye boder, hjælpe sælgere på fode igen, købe nye symaskiner, installere solcellelys og etablere et nyt upcycling-værksted midt i Kantamanto.

Jeg besøger The Revivals studio den sidste dag, jeg er på Kantamanto i denne omgang. Her møder jeg stifteren Yayra Agbofah. Han er lige landet fra Stockholm, hvor han var afsted for at modtage H&M Foundations Global Change Award og en sum på 200.000 euro for hans og organisationens indsats på Kantamanto.

Bag Yayra Agbofah hænger et sæt tøj på væggen; En hvid skjorte og et par sorte bukser under teksten: The Craft of Upcycling. Begge stykker tøj er rester fra branden i januar. Det ligner, at ilden har taget små og store bidder af stoffet.

“Mange mennesker kommer på besøg for at høre om branden. Men det er meget svært at forestille sig, når man ikke har oplevet det. Det her værk fortæller historien og viser samtiden graden af modstandsdygtighed og kreativitet i Kantamanto.”

Yayra Agbofah vil blandt andet bruge pengene fra H&M til at forbedre infrastukturen og sikkerheden på Kantamano, så der i de kommende år ikke vil opstå brande.

Selv efter storbranden fortsatte tonstunge baller med brugt tøj med at komme ind i landet, drevet af den evige overproduktion fra verdens modeindustri.

“Vores tilstedeværelse er superrelevant for den globale modeøkonomi. Derfor vil jeg gerne se infrastruktur her, som ikke bliver ødelagt af farlige elinstallationer eller oversvømmelser.”

Jeg spørger ham, om han har håb for, at det vil lykkes. Han kigger på mig og svarer med et fast blik:

“Lige nu er vi lykkedes med meget få ressourcer. Kantamanto brændte helt bogstaveligt ned til grunden, og vi er allerede tilbage på benene. På trods af de værste vilkår, er fællesskabet så stærkt, og det giver mig så meget håb.”

På min vej ud af Kantamanto kommer jeg forbi summende symaskiner og et utal af specialiserede boder med alt fra sko, slips, skjorter, kjoler, undertøj og badetøj til huer, kasketter, tasker og jakker. Kantamanto er ikke kun en arbejdsplads for tusindvis af mennesker. Markedet har igen rejst sig som verdens største knudepunkt for cirkulær mode, hvor vores brugte tøj får nyt liv, nye ejere og ny værdi.